Team Competition (Holdspringning) ved Baltic Cup
Under hver afdeling af Baltic Cup afholdes der en “Team Competition” for alle rytterne i stor tur.
Konkurrencen er skabt for at ryttererne kan prøve kræfter med holdspringing og det pres der kan være ved sådanne konkurrencer. Der er ikke tale om en egentlig nationsspringning (CSIO), men alligevel er det en holdindsats der tæller.
Hver nation har lov til at deltage med 2 Hold á 4 ekvipager per Kategori. Holdene udtages af landstræneren, eller dennes stedfortræder.
Det er kun tilladt at ride på et hold i hver kategori.
Baltic cup kan give dispensation til flere hold, eller mix teams.
Konkurrencen afholdes som en Metode A (de 3 bedste resultater tæller til holdet).
Holdkonkurrencen er ligeledes en individuel konkurrence. Dvs der afholdes 2 præmieoverrækkelser. Er tidsplanen presset, kan dommeren beslutte at den individuelle præmieoverrækkelse ikke afholdes, og de placerede ryttere kan hente præmier i showoffice.
Præmieoverrækkelse hold/teams: Der skal altid 3 hold med ind. Kun vinderholdet til hest. De 2 andre hold til fods.